Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for Holddannelse

På Vejgaard Østre Skole betragtes holddannelse som et naturligt element i tilrettelæggelsen af undervisningen, der rækker ud over klasseundervisningen. Holddannelse er karakteriseret ved:

•                at være en undervisnings- og arbejdsform i den enkelte klasse eller på tværs af klasser i den daglige undervisning

•                at være en ressourcemæssig organisationsform af undervisningen på tværs af en eller flere klasser.

Det er den enkelte lærer, lærerne eller lærerteamet, som tilrettelægger brugen og omfanget af holddannelsen som en undervisnings- og arbejdsform i undervisningen.

Det er skolelederen, der i samarbejde med skolebestyrelsen og lærerne planlægger brugen og omfanget af holddannelse som en ressourcemæssig organisationsform af undervisningen på tværs af en eller flere klasser i forbindelse med skoleårets planlægning.

Ekstra ressourcer anvendt på holddannelse som en ressourcemæssig organisationsform skal i videst omfang benyttes i forbindelse med parallellagt undervisning i et eller flere fag på en årgang samt fagspecifikke undervisningsforløb i samarbejde med Kompetencecentret (KC) enkeltvis eller i mindre grupper af elever i samarbejde med faglærere.

Vedtaget på skolebestyrelsesmøde 29. oktober 2015