Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for Evaluering og formidling af læringsprogression

Med udgangspunkt i, at eleverne skal blive så dygtige som de kan blive, skal evaluering af eleven anvendes som konstruktivt værktøj til vurdering af såvel faglige som sociale mål. Såvel underviser som elever må kende læringsmål og kriterier for målopfyldelse og vide, i hvilket omfang eleverne opfylder disse kriterier. Med viden om dette kan underviseren – med inddragelse af eleven og forældrene – lægge planer for, hvordan eleven kan arbejde for at nå målene.

Evalueringen skal danne grundlag for hvilke mål der skal sættes for elevens fremtidige læring, udvikling og indsats og skal formidles til elev og forældre gennem elevplan og skole-hjem-samtaler.

 

Vedtaget på skolebestyrelsesmøde 29. oktober 2015