Dus 2:
4.-6. klasse
Vi lægger bl.a. vægt på:
- Et trygt og godt værested.
- Medbestemmelse, ansvar for aktiviteter og materialer, samt hensyntagen til hinanden.
- Nærværende voksne, der ved, hvornår de skal træde til og hvornår der skal gives plads.
- Positiv social omgangsform.
- At børn/voksne har gensidig respekt.
Generelt:
- Man kan som 3.-klasses barn gå i DUS 1 frem til den 31. juli og starte i DUS 2 fra første skoledag i august. Det vil sige, at der er et slip fra den 31. juli til første skoledag, hvor I som forældre skal være opmærksomme på eventuel anden pasning for jeres barn/børn. Indmeldelse foregår digitalt for alle på https://www.aalborg.dk/mit-liv/mit-barn/skole/skoleliv/dus/dus-4-6-klasse
- DUS 2 er et fritidstilbud for børn på Vejgaard Østre Skole, der går i 4., 5. og 6. klasse. Vores 3. klasser er i samme hus.
- Der er ukontrolleret fremmøde. Dette vil sige, at vi ikke ringer hjem, hvis barnet ikke kommer, og at barnet kan komme og gå, som det vil.
- Der er lukket på alle skolefridage.
- Der er ikke mulighed for at benytte Morgen-DUS’en.
- Prisen for en DUS 2-plads kan du finde her: https://www.aalborg.dk/mit-liv/mit-barn/boernepasning/priser-og-vilkaar-for-dagtilbud-og-dus
- Juli og august er betalingsfri.
- Der gives ikke søskenderabat.
- Der er mulighed for at søge økonomisk friplads.
- I DUS 2 er der pladsgaranti.
Vi kan tilbyde:
- DUS 2 aftensarrangementer afholdes 9 gange om året i tidsrummet 17.00 - 20.00 i perioden august til og med juni. Der er mulighed for at lave/spise aftensmad sammen og lave forskellige aktiviteter bagefter. bl.a. bål, spil, ture ud af huset. De aftener er på rullende aftener.
- PlayStation og computere i netværk med alderssvarende spil.
- Aktivitetsmøde, hvor børnene og pædagogerne har mulighed for at aftale kommende aktiviteter.
- DUS 2 fester ca. to gange årligt, hvor der er diskotek og sjove konkurrencer.
- Værksted hvor der er mulighed for at lave mange kreative ting. Nogle enkelte aktiviteter/arrangementer kan der være en lille brugerbetaling på.
- Forskellige aktiviteter, f.eks. bevægelsesaktiviteter i hallen, ture til svømmehal, bowling, biografen, minigolf, shoppeture mm.
- En gang om måneden er der børnemøde, hvor vi taler om, hvad der rører sig.
Åbningstider:
DUS 2 følger skolens lukkedage.
I dagligdagen har vi åbent til kl. 17.00.
I er altid velkomne til at komme og aftale en samtale med personalet.