Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

DUS I på Vejgaard Østre Skole

Dussen på Vejgaard Østre Skole er en fritidsinstitution, der er opdelt i tre afdelinger: DUS ABC, DUS 12 og DUS 36. Der er pt. indmeldt 331 skønne og livlige børn i alderen 6 – 10 år i DUS I på Vejgaard Østre Skole. De tre dusser er fysisk placeret forskellige steder på skolens område.

 

DUS ABC - her kommer børnene fra 0. årgang

Dussen kan kontaktes på tlf. 99 82 67 09

De voksne i DUS ABC er:

Afdelingsleder – Lars Andersen.

Ali Ibrahim Haji Mohamed

Henrik Winther.

Pernille Rønnau Andersen.

Janni Bo Kristiansen

Pædagogstuderende

 

DUS 12 – her kommer børnene fra 1. og 2. årgang

Dussen kan kontaktes på tlf. 99 82 67 12

De voksne i DUS 12 er:

Afdelingsleder – Kim Kaastrup

Per Merrild Vinther

Helle Brunø

Laila Mølgaard

Per Rishøj Madsen

Nataliya Oleksandrivna Mamicheva

Mette Kirstine Østergaard Nordtorp

Pia Kjerside

 

DUS Nice – her kommer børnene fra 3. – 6. årgang

Dussen kan kontaktes på: 99 82 67 11

De voksne i DUS Nice er:

Afdelingsleder – Lene Lundgaard Madsen

Jannie Qvistorff Kristiansen.

Kira Wittendorf Sørensen.

Rasmus Munkholm Glyø.

Anja Sommer Pedersen

 

Åbningstider

På skoledage har dussen åben kl. 6.30 – 17.00.

Der er på skoledage morgenåbning i DUS Nice fra kl. 6.30 – 7.50.

Kl. 7.50 går børnene i skole sammen med de voksne, der er til stede i morgendussen.

Har I brug for at sende jeres barn i skole før kl. 7.50, skal morgendussen anvendes, da der ikke er tilsyn på skolen før dette tidspunkt.

Dussen har nogle på forhånd aftalte lukkedage. Se mere på skolens hjemmeside under Åbne- og lukkedage i DUS.

På skolefridage og skoleferier er dussen åbent for de børn, som er tilmeldte. Børnene skal her være i dussen senest kl. 9.00 af hensyn til planlægning, ture ud af huset osv. Der vil oftest være fælles åbent i DUS 12.

 

Indmelding

Indmelding kan ske fra dag til dag, og skal ske digitalt på www.pladsanvisningen-online.dk

I Aalborg Kommune har vi pladsgaranti i børnepasningen for børnehaveklassebørn, og til og med 3. klasse. Pladsgarantien betyder, at man er sikret en plads i den DUS, der er tilknyttet den skole, hvori barnet indskrives.

 

Udmelding

Udmelding skal ske med en måneds varsel, og skal være indberettet elektronisk inden udgangen af en måned, og kan ske på www.pladsanvisningen-online.dk

Læs mere vedrørende priser, søskenderabat, friplads, ikke-kontrolleret fremmøde på hhv:

DUS 1

DUS 2

 

Goddag og farvel

I Aalborg kommune bruger vi AULA. Her er alle informationer samlet ét sted. I DUS har vi kontrolleret fremmøde, og det vil sige, at vi tjekker om børnene kommer efter skoletid. Vi ringer til jer, hvis de ikke kommer, og hvis vi ikke har fået besked om, at de holder fri via komme/gå.

Børnene fra 0. og 1. årgang skal, med mindre andet er aftalt, afhentes i DUS af forældre eller af andre, der har fået tilladelse til at hente. Går jeres barn til aktiviteter, kan I lave aftaler med DUS om at sende børnene dertil, dette sker også via komme/gå modulet i AULA.

I 2. og 3. årgang ser vi gerne, at I henter børnene. Dog har I også mulighed for at aftale faste hjemsendelsestidspunkter, lave aftaler om at vi skal videresende børnene til sport, lave liste over kammerater, som jeres barn må gå med hjem uden forudgående aftale eller lignende. Dette sker også på AULA.

Kontaktpædagogerne er på skift ”dagens tjekker”. Det er ”dagens tjekker”, der hver dag sørger for at børnene bliver tjekket ind i DUS, sendt til forskellige aktiviteter, ringer til forældre, hvis børnene ikke dukker op i DUS. Børnene skal hver dag sige farvel til ”dagens tjekker”.

Hvis tjekkeren ikke er at se, når I henter, skal I krydse jeres barn ud på skærmen.

 

Kontaktpædagog

Det enkelte barn er tilknyttet en fast pædagog, som sammen med en lærer har det overordnede ansvar for at være opmærksom på barnets trivsel gennem hele skole – og DUS-dagen. Pædagogen deltager i alt skole-hjemsamarbejde. Skulle I få brug for at snakke med os ud over det, er I naturligvis altid velkomne til at aftale en tid med os.

Kontaktpædagogen indgår i et team/årgangsteam, som har et fælles ansvar for trivslen i klasserne såvel i skole som i DUS. Teamet skal i fællesskab lave en årsplan, som sætter fokus på børnenes faglige, sociale og personlige udvikling. Teamet planlægger og organiserer samarbejdet bedst muligt i forhold til netop deres børnegruppe.

 

Mad i dussen

Det er muligt at spise sin medbragte mad.

 

Skiftetøj

Børnene skal bruge indesko i dussen. Vi vil meget gerne have, at der er skiftetøj, regntøj og gummistøvler i jeres barns garderobe.  Her vil der være en kasse med navn på til tøj etc.

 

Informationer

Vi sender informationer via AULA. Her vil I, i slutningen af en måned, kunne se planen for kommende måneds aktiviteter.

 

Forældresamarbejde

Vi ser frem til samarbejdet med jer forældre. Et godt samarbejde mellem skole og hjem har indflydelse på børnenes trivsel og læring.

Vi vil gerne, at I som forældre:

  • Holder jer informeret via AULA.
  • Informerer os, hvis der sker noget i hjemmet/ i familien, eller børnene har haft oplevelser, som vi må forvente vil påvirke dem.
  • Giver besked når jeres barn holder fri, er syg eller andet.
  • Sørger for at jeres barn har skiftetøj og regntøj i garderoben.
  • Læser informationer fra skole/DUS, og afleverer tilbagemeldinger til tiden.
  • Så vidt muligt bakker op om vores arrangementer.
  • Støtter os i at lære børnene at respektere, og hjælpe sig selv og andre.
  • Spørger til børnenes oplevelser i skole/DUS.
  • Støtter barnet i at skabe kammeratskaber og laver legeaftaler hjemmefra.
  • Derhjemme taler respektfuldt om andre elever, forældre og skolens personale.
  • Udfylder og ajourfører stamdata og aftaler – med faste aftaler - for jeres barn på AULA

 

I kan forvente af DUS, at

  • VI danner rammer for dialog og et åbent samarbejde mellem skole/DUS og hjem.
  • VI henvender os til jer straks ved problemer/udfordringer.
  • VI skaber sammenhæng i børnenes hverdag.
  • VI udviser respekt for det enkelte barn – lytter og tager det alvorligt.
  • VI informerer via AULA om månedens aktiviteter.
  • VI skaber et alsidigt tilbud til børnenes fritid baseret på leg, læring og kreativitet.

 

Mobil i DUS og skole

Børn i indskolingen – i såvel skoletid som DUS-tid – må ikke anvende egen mobiltelefon. HVIS de medbringes, SKAL de ligge, slukkede, i skoletasken.

Børnenes kontakt med jer forældre foregår gennem dussens/skolens telefoner. Dog er der andre regler for DUS II-børnene.

 

Ture ud af huset - spontane aktiviteter

I DUS-tiden har vi mulighed for at tage på ture ud af huset i egne busser - vi vender tilbage til DUS senest kl. ca. 16.15.

Bliver jeres barn hentet tidligere en dag, og derfor ikke kan deltage, vil vi gerne vide det via AULA

Børnene kan indimellem få lyst til at tage hen til en ven, eller gå med en ven hjem for at lege. Vi vil opfordre til, at besøg hos hinanden aftales hjemmefra mellem børn og forældre og skrives som besked på AULA.

Vi prioriterer, at medarbejdernes tid bliver brugt til aktiviteter sammen med børnene, derfor er det hjælpsomt, at legeaftaler er lavet dagen før.

 

Børns brug af IT

Grundlæggende er målet i DUS at bidrage til, at lære børnene at bruge internettet fornuftigt, og etisk hensigtsmæssigt til såvel faglig søgning, som til spil og leg.

Dette gøres bl.a. ved:

  1. Adgang til og søgning på internettet i DUS altid sker efter aftale med og sammen med voksne.
  2. Netcafé-aktivitet foregår samlet i ét rum og med voksendeltagelse.
  3. Børnene skal være bekendt med, at søgning på anstødelige sider ikke er tilladt i DUS.
  4. Børnene må kun spille online-spil, der er angivet som værende tilladt for aldersgruppen.

 

Sikkerhed

Alle børn er spændt fast i seler, når vi kører i DUS busserne, og alle sidder på de lovpligtige børnesæder.

Hvis ikke jeres barn må køre med os i DUS bus, skal I notere det på AULA.

Forsikring

Børnene er omfattet af jeres families egen ansvars- og ulykkesforsikring, mens de er i DUS. Derfor bedes I notere på AULA, om familien har en forsikring.