Formålet med Vejgaard Østre Skoles inklusionsgrundlag er at konkretisere de initiativer og tilgange vi som skole arbejder ud fra, med henblik på, at tilgodese elevernes muligheder for udvikling, trivsel og læring i fællesskaber.

Værdigrundlag for inklusion VØS

Fællesskab og mennesker lykkes sammen

På Vejgaard Østre Skole ser vi inklusion som en dynamisk og vedvarende proces, hvor den enkeltes behov imødekommes inden for rammerne af et ligeværdigt fællesskab. Fællesskaberne skal give mulighed for faglig og personlig udvikling for alle børn, og vi tager derfor hensyn til det enkelte barns behov og forudsætninger samt det fællesskab, barnet er en del af. Som et led i inklusionsstrategien arbejdes med tidlig indsats og en mangfoldighed af løsninger, som kan findes i både større eller mindre gruppefællesskaber.

Fælles sprog

Som skole i Aalborg kommune arbejder vi naturligt ud fra princippet om, at ‘alle gør det bedste de kan’.

Målet er at eleverne får deltagelses- og læringsmuligheder i hverdagen i skolen gennem et anerkendende miljø og sprogbrug verbalt som nonverbalt. Alle elever oplever positive relationer, bliver set, hørt, forstået og taget alvorligt for den de er i fællesskabet. 

Det betyder i praksis:

• at er bevidste om vores sprogbrug ift. marginaliserede elever
• at vi ikke skælder ud
• at vi løser konflikter via dialog
• at vi lytter mere end vi tale (en mund to ører)
• at vi tager os tid til at lytte til barnet (læringssamtaler, CPS, feedback)

Kompetencecenteret

Kompetencecentrets (KC) er etableret med det formål at udvikle fælles og individuelle forudsætninger for læring i skolen med særlig fokus på trivsel, inklusion og vejledning af de enkelte teams, elever og forældre, ud fra barnets forudsætninger.

Med reference til Aalborg kommunes inklusionsindsats “Noget at have det i” er KC tænkt som et organ, der kigger med barnet i henholdsvis trivsels-, inklusions- og vejledningsperspektiver.

KC går til den enkelte opgave med forventning om et gensidigt samarbejde i den eventuelle indsats med både lærer-/pædagogteamet, eleven samt forældre. Derfor kan en indsats ikke ses isoleret, men skal fungere i en tæt dialog og med løbende opfølgning i læringsfællesskabet.

CPS

Vi er i en løbende proces ift. implementering af samarbejdsbaseret og proaktiv problemløsning (CPS) som samtalemetode og fælles forståelsesramme på skolen. Metoden bygger på tænkningen om, at alle børn gør det så godt de kan og med denne tilgang søges at skabe fællesskaber og udviklende læringsmiljøer for alle elever. CPS tilfører et fælles sprog til i hverdagen at arbejde mere hensigtsmæssigt med elevers særlige udfordringer og ressourcer og handler bl.a. om, hvordan elever og lærere/pædagoger ser, rummer og tager hinandens anliggender i betragtning og understøtter behovet for i højere grad at inddrage børn og unges stemmer i problemløsning.

I praksis betyder det:

• Vi har egen uddannet supervisor i CPS
• Vi deltager i CPS netværk
• Vi har kernegruppemøder 8 gange om året, hvor deltagende personale på skift får supervision på optagede Plan B samtaler 
• Vi giver ugentligt mulighed for supervision/vejledning ud fra mesterlærerprincippet, skriftligt mv.

 

Supervision

Nøglepersoner i skolens kompetencecenter arbejder på, som et led i kompetenceudvikling, at implementerer supervision i et samarbejde med PPR. Vi forventer forløbet igangsat efter jul.

Pusterummet

Efter aftale mellem det enkelte team og KC kan elever i perioder benytte Pusterummet til aflastning. Pusterummet kan benyttes til flere elever ad gangen med gensidig respekt for hinandens udfordringer, hvorfor der er tid og ro til fordybelse og aflastning. Pusterummet bliver også brugt til samtalerum mellem et barn og KC. 

Labyrint

Formålet med labyrinten er at børnene har et område, hvor de kan trække sig hen og finde ro. I Labyrinten er der færre børn og dermed færre sansemæssige impulser, som de lader sig aflede eller forstyrre af i dagligdagen. Her arbejdes med skolefag.

I labyrinten er der pt. 2 til 6 børn. Børnene lærer at fordybe sig i mindre og lidt større grupper. Som udgangspunkt arbejder de med de samme opgaver, som de sidder med på klassen. De voksne, som er i labyrinten, vejleder og støtter barnet i den faglige opgave og guider barnet i overgangene og dets indre og ydre styring.

Den pædagogiske metode der anvendes i Labyrinten er inspireret af TEACCH metoden, hvor kommunikationen understøttes af piktogrammer, som skaber en struktur, forudsigelighed og visuel/verbal støtte for børnene. Alle børn har deres egen arbejdsplads, som er afskærmet efter barnets behov.

Der arbejdes ud fra et anerkendende og ressourceorienterede mindset – med afsæt i faglige opgaver og sociale udfordringer, som barnet næsten mestrer.

Alle børn har deres egen socialhistorie, som de kender til og forstår formålet med og skal øve sig på i Labyrinten og egen klassen. Historien sikre den røde tråd mellem konteksterne og barnet får en bevidsthed omkring egne læringsmål.

Der er en tæt dialog med forældrene og klasseteamet, når barnet starter i Labyrinten og løbende i forløbet, for at sikre de har mulighed for at støtte op om barnet og dets læringsmål i hjemmet.

Vi tilstræber, at det er et kursusforløb for barnet, hvor vi løbende evaluerer og ændrer i skemaet og handleplanen sammen med barnet, så barnet ser egen udvikling. Dagligt giver barnet sig selv en score fra fx 0 til 5/10 ift. læringsmål.  Dette gøres i tæt samarbejde med klasseteamet omhandlende mål, materiale, omfang og tilbageslusning til klassen.

Der anvendes piktogrammer, hvor hvert barn har et individuelt skema. Barnet arbejder 7 eller 15 min. med en konkret faglig opgave og holder 7 min. pause imellem. Der anvendes time-timer og piktogrammer.

DUS

I DUS sikre vi, at alle børn er en del af fællesskabet i praksis, ved at vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer og med et mindset, at alle børn gør det bedste de kan.

Vi arbejder systematisk med Aalborg Kommunes DUS Fælles Mål gennem strategiplanen for skoleåret - som bl.a. dokumenteres ved et årshjul for DUS i alle tre afdelinger. Årshjulet er med til at giver alle et overblik af vores aktiviteter og sikre forståelse for arbejdet med den inkluderende praksis. Årshjul 2019/20 - Brobygning

Gennem vores brede tilbud af aktiviteter sikre vi at alle børn indgår i fællesskaber, der er med til at fremme deres læring, samt motivere og understøtter deres dannelse og trivsel i dagligdagen i børnehøjde. Vi inddrager barnet gennem dialogen i dagligdagen for at kunne tage udgangspunkt i barnets kunnen og stille krav, der passer hertil gennem i de aktiviteter barnet melder sig til eller tilbydes. I dagligdagen er der en åben og tillidsfuld kommunikation mellem børn, forældre og fagprofessionelle.

Der arbejdes med den håndholdte overgang mellem børnehave og skole, hvor alle relevante pædagogisk personale sidder med, for at sikre en succesfuld start for barnet.

Den gode skolestart

For at sikre den gode skolestart for kommende skolebørn, samarbejder vi med distriktsbørnehaverne.

Der er en styregruppen, som består af en områdeleder fra daginstitutionerne., en pædagogisk leder fra en af børnehaverne, indskolingsleder fra VØS og Filstedvejens skole.

På møderne tages der afsæt i at sikre den god overgang mellem børnehave og skole med udgangspunkt i de pædagogiske personales dagligdag.

I dette skoleår har der været fokus på overgangsmarkører:

Tidspunkt	Handling	Ansvar
August 19 – juni 20.	Løbende evaluering og forslag til planlægning kommende år.	Ledelse skole og Dagtilbud holder intern evaluering.
August	Indstilling til PPR	Børnehaver
Arbejdsmøde 18-09-19	Overgangsmarkør med mere	Fælles
November – ultimo	Børnehaverne inddrager skolerne i evt. visitation – Håndholdt overgang der hvor det giver sig.	Børnehaver
Efteråret	Lave et arrangement for gamle børn, hvor de inviteres på besøg i børnehaven	Den enkelte institution planlægger
Ultimo oktober – primo november	Job swap mellem institutioner og VØS og Institutionerne. Dette skal underbygge det gensidige kendskab mellem de professionelle i skole og institution. (1 dag) – se referat. 1 fra hver institution - 1 arbejdsdag. 7 medarbejdere fra Filstedsvejens skole 6 medarbejdere fra VØS. Institutioner fra DT skal sende 1 medarbejder til primærskole.	Ledelse skole og Dagtilbud
2 oktober – 17.30 – 19.30 (oplæg 17.45 – 18.45)   Torvet Filstedvejens skole	Som led i arbejdet med skolestart, er forældrene en meget vigtig samarbejdspartner. Derfor laves et arrangement med Cand. Psych. Inge Schoug Larsen.   Foredraget særligt til kommende skoleforældre. Allerede i efteråret 2019 informeres alle forældre med kommende skolesøgende børn om arrangementet. Der er en forventning om deltagelse.   Alle andre forældre kan deltage, og der gøres en indsats for at mange deltager.   Her er det vigtigt, at vi formidler det forhold, at skoleforberedelse og overgange er en del at børns liv, og dermed også noget man med fordel kan interessere sig for, før at ens børn når den alder hvor skolestart bliver et helt aktuelt tema i familiens liv.	Dagtilbuddet.   Skolepersonale inviteres - alt personale deltog fra VØS sidste år     Links: http://www.schoug.dk/   https://dea.nu/arrangementer/vidensalon-hvordan-skaber-gode-overgang-0
Januar Filstedvejens skole 15.1.20 VØS 20.1.20	Informationsmøde for kommende 0-klasser	Skole/DUS
29.1.20	Fælles personalemøde skole og DT. Emne: Håndholdt overgang og samarbejde (sikre en systematik og metodevalg - evt kan opsporingsmodellen bruges - afventer kursus sidst på året)	Kommer senere
Februar / april	Institutionerne gør klart, hvilke børn, der tilbydes, håndholdt overgang. Der holdes indledende møder og udarbejdes skriftligt materiale der understøtter samarbejdet.	Pædagogisk leder
April	Mellem uge 16 og 19 skal alle samtaler omkring håndholdte indsatser igangsættes med skolen.	Pædagogiske leder / indskolingsledere Filstedvej planlægger i uge 18 / 19 VØS planlægger uge 16/17   Datoplan lægges i kalenderen.   Pæd. leder inviterer evt. tværprofessionelle samarbejdspartnere.
Onsdag d. 22. april Hentes 8.30 – 9.00 FS 8.30 - 9.00 VØ   Aflevere: FS. 12 – 12.30 VØS. 12 - 12.30	Der holdes ”gamle børn” besøgsdag i børnehaverne som ambassadører for ”skolegang”.   Dagen bruges til at udveksle erfaring mellem ”skolebørn” og kommende skolebørn omkring ”kendskab til skolen”	Børnehave og skole/DUS
Uge 22	Klassedannelsen sættes på skinner, og de respektive samarbejdspartnere sættes samme.	Skoler meddeler hvornår klassedannelsen er på plads, og samarbejde indledes
Forår 2020	Med fokus på de generelle begreber, der knytter sig til skole - besøger kommende skolebørn fra disse primærskoler sammen med børnehaven. Besøg på skolen – og gøre brug af de muligheder skolen råder over. Besøge DUS formiddage.	(Børnehave) Forældre og skole/DUS
Uge 24- 2020	De børn der skal i skole sammen mødes et sted i Dagtilbuddet. De aktuelle skoler inviteres til dette	Dagtilbud / Institutioner
9. juni for både VØS og FIL	Besøgsdag for kommende børn og forældre i aktuel skole. God-dag-skole / Åbent hus	Skolerne. Invitationer sendes til institutioner, der så laver opslag.
Uge 25	Børnene besøger konkret skole – sammen med en pædagog. Institutionerne kontakter konkret skole i forvejen for aftale.
Håndholdt overgang Aug. - Principielt til juni	Efter aftale og behov.	Skole / institutioner
Juni / September.	Planlægningsmøde / årshjul - med udgangspunkt i samarbejdsaftalen.	Ledelsen i skole og Dagtilbud.

 

Nyt tiltag ift. børn med sproglige udfordringer - med afsæt i læreplanstemaet kommunikation og sprog.

For at sikre den gode overgang mellem børnehave og skole har vi i samarbejde med børnehaven fokus på overgangsmarkører.

I et aktionslæringsforløb har vi i samarbejde med en af distrikts børnehaverne valgt at arbejde med de samme undervisningsmateriale som på skolen, for at se om det har nogen effekt ift. barnet kan mestre opgaven og føler sig succesfulde ved skolestart. I projektet vil der være fokus på hele børnegruppen og de børn, som har sproglige udfordringer.

Handleplan mod mobning

Formålet med handleplanen mod mobning er, at fremme og vedligeholde den gode trivsel, fællesskaber i klassen og på nettet samt de gode læringsmiljøer på skolen. Overordnet set fokuseres på en forebyggende indsats omkring mobning samt at spotte og arbejde målrettet med at fjerne mobbeproblematikker.

Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar, hvorfor vi i hverdagen tager ansvar for, i samarbejde med forældre, at igangsætte initiativer til forebyggelse mod mobning. Vi arbejder på at opbygge positive børnefællesskaber, med afsæt i, at sammenhold og forståelse for hinanden såvel i en børnegruppe som i en forældregruppe gør, at mobningen har svært ved at opstå. Som forebyggelse mod mobning i hverdagen har vi initiativer, som er uddybet i Handleplan mod mobning. Denne kan findes på skolens hjemmeside.

 

 

Holddeling

Vi arbejder med holddeling for at fremme faglighed og trivsel. Ansvaret for holddeling ligger hos de enkelte teams. Holddeling er en afgørende faktor for at lykkes med inklusion.

Overgange

Vi oplever, at hvor der er tydelighed og struktur i overgange, lykkedes det udfordrede barn, hvorfor vi på alle niveauer tilstræber at professionalisere alle overgange. Det gøres ved fælles aftaler og planer for overgange, formelt som uformelt. På Vejgaard Østre skole har vi fokus på overgange, både på mikro- og makroniveau.

Med mikroniveau mener vi:

• Overgang fra en aktivitet til en anden (skole som DUS)
• Overgang fra rum til rum
• Overgang fra undervisning til frikvarter og omvendt

 

Her tilstræber vi, at der laves tydelige aftaler i årgangsteamene og DUS’en, der passer til elev/børnegruppen. Aftalerne udarbejdes på det første teammøde i august.

Med makroniveau mener vi:

• Fra børnehave til skole (DUS/Børnehaveklasse)
• Skole til DUS
• Børnehaveklasse til 1. klasse
• Fra årgang til årgang
• Fra skole til ungdomsuddannelse
• Skole til skole

 

Her er det tydelige samarbejdsaftaler således at afgivende institution og modtagende institution har en indgående beskrivelse af barnets potentialer og hvor barnet har behov for støtte. Samarbejdsaftalerne skal løbende justeres, hvilket VØS’s ledelse har ansvaret for sker.

 

 

Vejledere

På Vejgaard Østre skole har vi en række vejledere. De virker som ressourcepersoner i forskellige henseender og er med til at understøtte de enkelte teams gennem vejledning. Vi tilstræber, at vejledningen kommer ind omkring et barns eller klassens udfordringer så tidligt som muligt. Vi ønsker dermed, at vejledningen arbejder forebyggende ift. at sikre trivsel, læring og inklusion.

Forløbskoordinator

Koordinator på KC varetager funktionen som forløbskoordinator.

Skole-hjemsamarbejde

Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler og to årlige forældremøde på alle årgange.

Hertil holder vi møde med forældre, når det efterspørges med relevante mødedeltagere.

Vi har fastholdt klasselærerfunktionen på alle årgange og kontaktpædagog fra 0.-3. årgang.

Samarbejde med andre skole

Pt. har vi ingen fælles inklusionsindsatser i klyngen.

Dog vil DMI foregår på klyngeniveau.

Samarbejde med PPR

Der er planlagt med ugentlige møder i Samrum med deltagelse af PPR-psykolog, KC-koordinator og skolens ledelsesteam.

PPR-psykolog og KC-koordinator planlægger i samarbejde med skolens ledelse møder med forældre m.m.

Samarbejde med F&B

Samarbejdet med F&B foregår på netværksmøder og arbejdsmøder. Ligeledes har ledelsen holdt møde sammen F&Bs ledelse.

Der er god kontakt mellem KC-medarbejdere og socialrådgivere.

Trivselsforum

Der er planlagt 12 møder i trivselsforum i skoleåret 2019/2020.

Der afsættes 1½ timer pr. møde, hvor en elev er på dagsorden. På mødet deltager de faste deltagere fra trivselsforum (PPR, F&B, sundhed, KC og skoleledelse), relevante medarbejdere (klasselærer og kontaktpædagog) samt forældre. Elever kan også deltage.

Der anvendes SOS-model med et lille tvist ift. at sætte de faste medlemmer i spil.

Hvad fungerer/virker?	Hvad bekymrer?
Skolen:     Hjemmet:	Skolen:     Hjemmet:
Overvejelser/refleksioner med fagpersoner
Se ske	Aftaler

 

Udarbejdet december 2019. Version 1.